top of page

Rytmisk musikhistorie 1: Blues

  • Fælles diskussion: Hvad tror i, der ligger i ordet blues?

    • Hvorfor hedder genren det?

    • Nogle mener, at ordet blues måske kommer af ordene ‘blue devils’ – hvad får det udtryk jer til at tænke på?

    • Hvad symboliserer farven blå?

    • Lyt til sangen Cross Road Blues af Robert Johnson (1936) her eller på Spotify herunder.

    • Giver sangens udtryk og stemning mening i forhold til, at genren kaldes blues? Hvordan?

    • ​

  • Læs så om blues sammen herunder, hvorefter eleverne skal lave opgaverne til forløbet.

  • ​

  • Stream evt. kortfilmen Catfish Blues på https://hval.dk/mitcfu/ – Du kan enten spille den for eleverne, eller de kan selv streame den, hvis du har booket den til musikholdet.


Navigér i dette forløb:
Om blues
Subgenrer
Kendte bluesmusikere

Om blues

Blues startede i det sydlige USA i slutningen af 1800-tallet. I området, som kaldes Deep South, boede afroamerikanere på især bomuldsmarker under slaveri. Musikgenren blues har derfor dybe rødder i bl.a. arbejdssange og afrikansk musik, men også i såkaldte spirituals, hvilket er sange med religiøse tekster. Blues genren handler at være trist, at føle sorg og at leve med smerte. Men også om det lange og hårde liv, som afroamerikanere levede under i USA. Så farven blå symboliserer meget godt genrens stemning, hvorfor bestemte toner i musikken også kaldes blå toner. Det er dog svært at sige, om det er derfor genren hedder blues.

​​

I nogle sange kan man høre om de hårde forhold, som afroamerikanere levede under i slaveriets tid. Men også om årene efter den amerikanske borgerkrig, hvor racisme, slaveri og drab af afroamerikanere stadig var et stort problem særligt i sydstaterne.

I never will go back to Alabama, that is not the place for me

​

You know they killed my sister and my brother

​

And the whole world let them peoples go down there free

​

– J. B. Lenoir i sangen Alabama Blues

Subgenrer

Ligesom mange andre musikgenrer, har blues et antal subgenrer (undergenrer). Det første blues kaldes country blues, hvor musikerne spillede på akustisk guitar, mens de sang. Disse musikere blev dog ikke alle kendte i de samme stater i USA, og derfor har man givet dem nogle subgenrer, alt efter hvor musikken blev spillet. Der findes næsten lige så mange subgenrer af blues, som der er regioner i USA (Texas blues, Memphis blues, Atlanta blues). De to subgenrer, Delta blues og Piedmont blues, kaldes begge for country blues (blues der hovedsageligt blev spillet på landet).

Delta blues
Delta blues kalder man bluesmusikken fra især staten Mississippi. Derfor kaldes denne subgenre også Mississippi Blues og den stammer fra omkring midten af 1800-tallet. Hvide mennesker, som ejede bomuldsmarkerne, begyndte at rejse til området og tog afroamerikanere fra slavehandel med. Disse afroamerikanere begyndte at finde på sange, som de sang i fællesskab, mens de arbejdede mange timer på markerne. En del af sangene kalder man work songs, altså arbejdssange.

Sangen, Waterboy, Run, som synges i videoen, er en såkaldt arbejdssang. Arbejdssange kunne bruges til at holde samme puls, mens der blev arbejdet. Dertil fungerede sådanne sange som underholdning, da det hårde arbejde skulle udføres.

I slutningen af 1800-tallet blev sangene populære i byerne, og man kunne pludselig tjene penge på at optræde med dem. Dette tog fart efter, at afroamerikanere sang dem på klubber for hinanden, hvor de også begyndte at spille guitar til sangene (som ellers kun blev sunget på markerne). Pladeselskaberne fik øje på dette, og begyndte at lave professionelle indspilninger med musikerne.
 

Piedmont blues
Fra staten Virginia hele vejen til byen Atlanta i Georgia startede Piedmont bluesen. Fælles for musikerne herfra var, at deres musik lød mere som genren country. I disse områder, var der flere større byer, hvor folk lyttede til flere forskellige genrer, især country. Derfor begyndte man bl.a. at spille på banjo (og senere guitar) i Piedmont bluesen.

Barbecue Bob (1902 – 1931) var en af de tidlige Piedmont blues musikere. Han havde tidligere arbejdet som kok, hvorfra hans kunstnernavn opstod.

I starten af 1900-tallet blev blues af enkelte afroamerikanere set som en mulig vej ind i et bedre liv. Nogle byggede deres egne instrumenter, fx diddleybuer, da de ikke havde råd til at købe dem.

En nyere optagelse af en mand, som spiller på diddleybue.

Urban blues
Efter 1920’erne begyndte bluesmusikere for alvor at rejse nordpå i USA, hvor de håbede på at tjene flere penge på deres musik i de helt store byer. Men i så fald skulle bluesen passe til et større publikum, da de nu var rejst fra deres fællesskaber i syd. Her opstod urban blues (som kan oversættes til by blues).

Willie Dixon (1915 – 1992) blev en af de helt store bluesmusikere i Chicago. Han spillede Chicago blues, urban blues fra Chicago. Dixon var vokset op i Mississippi og vidste derfor en del om bl.a. Delta blues.

Musikken var blevet populært i byerne, og der kom flere instrumenter med i urban blues, da man nu også havde råd til dem. Subgenren indeholdt bl.a. blæserinstrumenter, trommer, bas og klaver.

Kendte bluesmusikere

Her er en liste med nogle af de mest kendte bluesmusikere. Deres musik har, ligesom resten af bluesens historie, lagt grundstenene til genrer som rock n’ roll. Det vil du nemt kunne høre i nogle af sangene. Nederst på siden ligger en Spotify playliste med blues.

Muddy Waters (1913 – 1983) spiller her hans hit Mannish Boy. Sangen blev så populær, at den blev genindspillet og fortolket på ny af mange andre musikere. Læg særligt mærke til, hvordan sangen er bygget op over det samme riff.

Robert Johnson (1911 – 1938) startede du måske med at lytte til i dette forløb. Han har, ligesom f.eks. Willie Dixon, haft stor betydning i bluesens historie. I videoen kan du se en berømt vandrehistorie, som handlede om hvordan bluesmusikere kunne blive så gode til at spille musik.

B. B. King (1925 – 2015) blev bl.a. kendt for hans dygtighed til at lave ‘bend’ på guitarstrengene (hvilket kan oversættes til at strengene bøjes). I videoen kan du både se og høre, hvordan han gør brug af teknikken mange gange.

Eric Clapton (1945 – nu) er kendt for at spille både rock og blues. I dette album, Me and Mr Johnson, genindspillede han en del af Robert Johnsons sange. På albummets cover ses også malerier af Robert Johnson.

Heading 4

© 2025 af Musiktime.dk. Al henvendelse skal foregå via kontaktsiden.

bottom of page