Rytmisk musikhistorie 2: Jazz
-
Fælles diskussion: Har I hørt jazz før? Hvad er det for en slags musik?
-
Ordet ‘jazz’ var slang og blev i starten brugt som et udtryk for ånd, energi og vitalitet. Hvad får de ord jer til at tænke om genren? Siger det f.eks. noget om lyden? Hvilke instrumenter er typisk med? (se evt. billeder på Musikipedia ved at klikke her)
-
Man kan skiftevis akkompagnere eller improvisere i genren. Hvad vil det sige?
-
Lyt til sangen Tiger Rag af Original Dixieland Jazz Band (1918) her eller på Spotify herunder. Musikken er noget af den første jazz, nemlig New Orleans-jazz.
-
Hvilke instrumenter akkompagnerer og hvilke improviserer i sangen? Hvilke stemninger kan I høre?
-
Musikerne gør brug af call-and-response – hvad vil det sige? Hvor i sangen kan I høre det?
-
-
Læs så om jazz sammen herunder, hvorefter eleverne skal lave opgaverne til forløbet.
-
Stream evt. ‘Da jazzen kom til byen’ fra programmet Århundredets Vidner på CFU
Om Jazz
Omkring år 1900 sprang ny musik frem i byen New Orleans, Louisiana, USA. Dansemusikken er i dag kendt som New Orleans-jazz, og den siges at være den første jazz. Byen var hjem for mange forskellige mennesker og kulturer, og derfor var musikken inspireret af bl.a. afrikansk/afroamerikansk musik (herunder blues) og europæisk march. Sidenhen har jazz bevæget sig til mange forskellige lande, ligesom der er udsprunget utallige subgenrer af jazz. Genren lægger generelt stor vægt på improvisation og blå toner, ligesom der ofte gøres brug af spillemåder som call-and-response.
​
New Orleans-jazzen indeholdt ikke sang, men instrumenter som kornet, trompet, klarinet, basun, tuba, kontrabas, guitar, banjo, trommesæt og evt. klaver, og det blev betragtet som dansemusik. Det er dog ikke ensbetydende med, at jazz ikke kan indeholde sang. Ella Fitzgerald (1917 – 1996) blev en berømt jazz sangerinde. Nummeret herunder, Summertime sunget af Fitzgerald, var oprindeligt skrevet til en scene i en opera, hvor en kvinde synger til sin baby. Sangen er en af de mest kendte jazz ‘standarder’ – altså en sang som mange jazzmusikere kender til og kan spille.
One of these mornings
You’re going to rise up singing
Then you’ll spread your wings
And you’ll take to the sky
But ‘til that morning
There’s a’nothing can harm you
With daddy and mammy standing by
Tekst: DuBose Heyward – Musik: George Gershwin
Subgenrer
Improvisation er et af de vigtigste begreber at forstå i forbindelse med jazz. New Orleans-jazzen indebar i høj grad kollektiv improvisation – flere instrumenter fandt på melodier og rytmer spontant. Rytmeinstrumenterne akkompagnerede de andre instrumenter – dvs. de spillede en fast rytme og faste akkorder, men også denne gruppe instrumenter havde frihed til delvist at improvisere. Ragtime havde en væsentlig indflydelse på jazzens tilblivelse og blev især udført af musikere, som ikke kunne læse noder og som derfor spillede efter øret.
Ragtime
​
Ragtime, som hovedsageligt spilles på et klaver og evt. banjo, var kun delvist populært i Amerika fra omkring 1899 til 1917. Spilleteknikken indebærer, at pianisten spiller med venstre hånd på hvert slag i de lige taktarter 4/4 (1, 2, 3, 4) eller 2/4 (1, 2). Imens lægger højre hånd også vægt på flere steder slagene imellem. Flere barer i byen havde klaverer stående, og musikken blev derfor ofte udført, så folk kunne danse. Musikken lyder til at være inspireret af klassisk musik samt af afrikansk og afroamerikansk folkemusik, og den blev især udført af afroamerikanere. Ragtime er en af inspirationskilderne for det første jazz, New Orleans-jazz. Se spilleteknikken og hør hvordan musikken lyder i videoen herunder.
Swing
​
Efter New Orleans-jazzen havde introduceret bigbandet, var genren swing begyndt at svinge godt i byens dansebarer omkring år 1930. Instrumenter som klarinetter, basuner, trompeter, saxofoner, klaverer og trommer spillede nu mere sammenhængende melodier, modsat New Orleans-jazzens mere frie improvisation. Swing jazz blev for alvor populært, så både hvide og sorte publikummer kunne synge med, og musikken frembragte en ny dans kaldet Lindy Hop.
​
Swing forstås også i dag som en helt særlig rytme. I stedet for at følge taktens slag, fx 1 (og) 2 (og) 3 (og) 4 (og), flyttes ottendedelene (og) imellem hvert taktslag, så rytmens ‘mellemrum’ ikke er lige store. Se billedet herunder, og prøv at gentage de to ord blue og low nogle gange, så hurtigt du kan.
Hvis en sang skal spilles i en swingrytme, vil denne nodebetegnelse (uden ordene yellow, blue og low) ofte stå ved første takt.
I videoen kan I se dansen Lindy Hop og høre noget swing jazz.
Bebob
​
Efter swing jazz var blevet yderst populært, var jazz ikke længere musik, som kun afroamerikanere spillede og lyttede til. ‘Hvide bands’ tjente mere og oplevede hurtige succes med swing end ‘sorte bands’. Bebob jazz opstod derfor i 1940’erne som afroamerikanernes nye musik i det raceopdelte USA, og denne musik fremføres ofte i hurtigt tempo, hvilket gør det svært at danse til, med mange svære akkorder. Den indeholder modsat swing jazzen mere improvisation, så afroamerikanerne kunne blive rost for deres musikalske evner – og ikke for deres evner til at få folk til at danse med eller nyde musikken. Bebob fra 1940’erne kan altså forstås som en protest mod det, som jazz var blevet til. De mange akkordskift i det høje tempo gør desuden, at succesfuld improvisation kræver virkeligt dygtige musikere. Dermed kan bebob lyde meget nørdet, og nogle vil måske kalde det musik, som spilles af musikere for andre musikere.
Læg mærke til det hurtige tempo og de mange akkorder i bebob jazz som dette.
Giant Steps harry for at være måske den sværeste jazz sang i verden, grundet de mange konstante skift. Sangens genre, hard bob, er en subgenre af bebob, og sangen er fra 1959 (lidt senere end bebobs begyndelse).
Elektroswing
​
Jazz har som alle tidligere genrer udviklet sig gennem tiden. Et eksempel på dette er subgenren elektroswing, som der er usikkerhed om, hvornår opstod. Genren indeholder dog tydelig inspiration fra både jazz og elektronisk musik, hvorfor navnet blev elektroswing (electro swing på engelsk). De tidligste tegn på genren kan findes i 1980’erne, hvor kunstneren Herbie Hancock udgav albummet Future Shock i 1983, som indeholdt jazz og elektronisk musik, og hvor en kunstner som Stetsasonic udgav jazz rap som nummeret ‘Talkin’ All That Jazz’ i 1988. Musikken elektroswing har i hvert fald etableret sig tydeligt i slutningen af 2000’erne, hvor en gruppe som Caravan Palace har haft succes siden deres debut album fra 2008.
Kendte jazzmusikere
Her er en liste med nogle kendte jazz musikere fra forskellige subgenrer af jazz. Noget af musikken har i en vis grad haft indflydelse på jazzens udvikling.
Jacob Colliers (1994-nu) Youtube kanal har i 2025 over 1,84 mio. abonnenter. Da han var kun 19 år, blev han for alvor kendt efter hans cover af Stevie Wonders sang ‘Don’t You Worry ‘bout a Thing’, hvor han bl.a. synger alle instrumenterne.
Miles Davis (1926-1991) var en meget kendt trompetist indenfor jazz. Han var bl.a. god til at bruge musik fra andre genrer til at skabe ny jazz, lidt ligesom Herbie Hancock var.
Wes Montgomery (1923-1968) har haft stor indflydelse på, hvordan jazz spilles på guitar. Han gjorde særligt brug af at spille oktaver, altså den samme tone to steder samtidigt. Han var desuden rigtig god til at spille bebob.
Inden Thomas Blachman (1963-nu) var med i X-factor, var han bl.a. trommeslager i flere jazz grupper.