Improvisation i C
Navigér i dette forløb:
Vamp og improvisation på klaver
Vamp og improvisation på guitar
Vamp og improvisation på bas
Trommer til vampen
Her er nogle idéer til at begynde på improvisation. Dette kan måske inspirere eleverne til spontant at udtrykke sig på deres instrument. Fælles for alle instrumenterne er, at der i dette materiale improviseres ud fra en vamp i C-dur. Start med at snakke om, hvordan Halina improviserer i videoen.
​
Alle starter med at spille akkorderne C – Am – Dm – G. Spil hver akkord i to hele takter som en helnode (4/4). Undervejs skiftes i til improvisation. Se evt flg. PDF fil:
Her er en kort forklaring på, hvad en vamp er: https://www.musikipedia.dk/leksikon/vamp
Vamp og improvisation på klaver

Jeg viser her omvendinger af akkorderne G og Am. Disse kan altså spilles samme sted som C og Dm. Så behøver du ikke flytte hånden så langt. Spil gerne alle akkorderne i venstre side, i stedet for at rykke hånden.
Spil akkorderne C – C – Am – Am – Dm – Dm – G – G
Når du skal improvisere på klaveret i C dur, kan du som udgangspunkt spille alle de hvide tangenter. Men prøv også at følge akkordernes toner.
Så når der f.eks. spilles Am, kan du bruge tonerne A, C og E til improvisation. Brug også gerne den samme tone flere gange i træk.
​
Du kan lytte til, hvordan akkorderne skal spilles herunder:
Vamp og improvisation på klaver


Spil akkorderne C5 – C5 – A5 – A5 – D5 – D5 – G5 – G5
Sådan lyder akkorderne C5 – C5 – A5 – A5 – D5 – D5 – G5 – G5 på guitar.

Brug tonerne du kan se herover. Prøv også at følge akkordernes toner. Så når der f.eks. spilles A5, kan du spille (og lege med) de to toner fra A5. Brug gerne den samme tone flere gange i træk.
Vamp og improvisation på bas
Elbas minder meget om guitar. Tonerne ligger nemlig ens, selvom bassen som regel har to færre strenge. Derfor er tab systemet til de to instrumenter stort set identisk.

På bassen kan du nøjes med at spille grundtonerne, når du ikke skal improvisere. Dvs. du f.eks. spiller et D, når guitaristen spiller D5 (og pianisten spiller Dm). Så du spiller altså tonerne C – C – A – A – D – D – G – G, når du skal følge de andre.

Tallene afgør, hvilket bånd du skal trykke ned på, når du slår strengen an. 0 = du slår strengen an, uden at trykke den ned. Prøv selv!
Spil C – C – A – A – D – D – G – G
Sådan lyder det at spille vores vamp på bassen.

Det kan være svært at improvisere på bas, så det lyder rigtig fedt. Men prøv alligevel! Brug tonerne du kan se herover. Brug gerne den samme tone flere gange i træk. Du kan også vende tilbage til din vamp en gang imellem.
Trommer til vampen
Du skal spille en simpel rytme til vampen. I denne sang tæller du således: “1 & 2 & 3 & 4 &” mens du spiller. På “1” og “3” træder du på stortrommepedalen. På “2” og “4” slår du på lilletrommen med venstre hånd. På disse to trommer skal du altså IKKE slå på “&” slag. Til gengæld skal din højre hånd bruges til at spille alle slag (1 & 2 & 3 & 4 &) på hi-hatten, mens den er lukket sammen.

Med de andre instrumenter, kommer det altså til at lyde sådan:
Trommer til vampen
Når du skal improvisere, kan du stoppe med at slå på dine trommer og hi-hat, og i stedet slå “1 & 2 & 3 & 4 &” på forskellige trommer. Hver gang kan du vende tilbage til den rytme, du ellers skal spille. Her er et eksempel:


